For at finde din perfekte hudplejerutine skal du først kende din hudtype

Tør hud

En tør hud er en hud, der mangler lipider (fedt) og fugt, hvilket der kan være mange årsager til. Er din hud meget tør, så vil den være ekstra påvirkelig og dermed mindre modstandsdygtig. Det er derfor vigtigt at rette op på fugtbalancen ved at anvende produkter med masser af fugt og fedtstoffer, som kan få den tørre hud tilbage på rette spor.

Kendetegn:

  • Føles ru og stram
  • Kløende og skællet
  • Porerne er svære at få øje på
  • Sjældent problemer med bumser og hudorme
  • Rynker og fine linjer træder tydeligere frem, når huden er meget tør
  • Suger hurtigt hudprodukter
  • Makeup kan være en udfordring, da det klumper sammen på huden


Sensitiv hud 

En sart hudtype, reagerer kraftigt på det miljø, den befinder sig i. Varme, kulde, blæst, UV-stråler og luftfugtighed kan således påvirke en følsom hud i høj grad. Mennesker med sensitiv hud vil ofte opleve, at der er mange hudprodukter, den ikke kan tåle. Det er vigtigt at pleje en sart hud med skånsomme produkter og en solcreme, der kan beskytte huden. Vælg sensitive og parfumefri produkter til din sarte hud, så du mindsker risikoen for udslæt og allergiske reaktioner.

Kendetegn:

  • Bliver nemt varm og rødlig
  • Tendens til hududslet og allergiske reaktioner
  • Ekstra påvirkelig overfor ydre påvirkninger såsom blæst, varme og UV-stråler
  • Bliver nemt kløende, stram og irriteret
  • Har bedst af milde og skånsomme produkter uden parfume
  • Føles sommetider sviende ved påførsel af produkter

Aldrende hud

Al hud vil modnes med alderen og når vi ældes, sker der forandringer i huden. Produktionen af kollagen reduceres og huden bliver mindre elastisk og glat. Desuden mindskes celleproduktionen og nogle vil opleve pigmentfejl fra tidligere solskader træde tydeligere frem.

Kendetegn:

  • Huden er i forandring
  • Mindre elastisk, stram og glat
  • Pigmentfejl træder tydeligere frem
  • Rynker og fine linjer bliver tydeligere



Kombineret/Olieret hud

Hvis du har en olieret hud, så vil du opleve, at den virker fedtet og skinnende. Årsagen til olieret hud skal findes i produktionen af talg også kaldet sebum - hudens naturlige fedtstof, som er forøget. Har du en olieret hud, så har du større risiko for at få uren hud i form af bumser, hudorme og urenheder. På den positive side, så er rynker og hudens fine linjer mindre synligt på olieret hud.

Kendetegn:

  • Olieret og skinnende
  • Fedtet hudoverflade
  • Tendens til uren hud og bumser
  • Store, synlige porer
  • Rynker og fine linier er mindre synlige
  • Makeup har svært ved at sidde fast


Vores anbefaling til din hudpleje rutine